Nå jamen halløjsa! Ja, dig! Det er dæleme længe siden! Og DET kræver kartoffelmadder. I know, skidekedelige vinterkartofler. Men ved du hvad, de kan faktisk godt dulles ret lækkert op. Og så føles det næsten som forår. Enten kræver det en ordentlig klat smør, ellers kræver det en lækker mayo. Continue reading “Vinterkartoflerne bliver dullet op”
Ahhh forår! Der er ikke meget der kan måle sig med den spirende, sprøde kådhed der følger med de første lunende stråler fra solen. Og efter mange måneder med tunge gryderetter fyldt med langtidstilberedt velsmag, er det tid til friske nuancer. Derfor blev der sat gang i den helt store dumpling produktion. 
Continue reading “Små delikate forårs pakker”
Og vupti, så blev det forår. Eller, det har jo sådan set ikke rigtig været vinter – ikke sådan helt, helt rigtigt i hvert fald. For at lokke den der sarte kådhed der følger med årstiden frem, lavede jeg denne flabede forårs fennikelsalat. Continue reading “Flabet Forårs Fennikel”
Skulle det være gået din næse forbi, får du den lige én gang til: Jeg er en sucker for pasta! Og det være sig alle slags pasta i alle mulige og umulige saucer(hmmm, hvad mon en umulig sauce er?)! Ja faktisk er det eneste tidspunkt jeg synes, at pasta er klamt, er når det bliver serveret koldt. Nixen, pasta skal være varm og lækker med et lille bid – synes jeg i hvert fald! I dag står den på frisk parpadelle, salte små ansjoser der smelter ud i olien sammen med en hel del hvidløg og de der syltede citroner. Nogle kyllinge fileter fra et par pip’er fra solskins øen Bornholm, masser af schallotts, lidt sprød parmaskinke, et skvæt hvidvin, en ordentlig badulje salvie og så masser og masser af kærlighed. Måden hvorpå de forskellige salte nuancer komplementerer hinanden er ganske uimodståelig! Jeg er næsten sikker på, at det er den bedste pasta jeg nogensinde har fået – eller måske lige indtil næste gang jeg laver pasta! 
Louilicious 