Frankofil kagefest

For et par uger siden var det den ældste storebrors fødselsdag – hurra! Han ville frygteligt gerne have et bugnende frankofilt kagebord – men så igen, hvem katten vil ikke gerne have det?! Det betød jo så, at samtlige familiemedlemmer tog udfordringen op og insisterede på at smide den lækreste sag på bordet. Der var både en tarte tatin med syrlige æbler fra haven, en fragilite med nougatcreme og friske brombær, en mazerinkage (yes, den der syntetiske tankstationskage, bare i hjemmebagt version og uden syntet!), en sprød hindbærtærte og så en Gateau Marcel med granatæblekerner. Hvilken stod jeg mon bag?Gateau Marcel a la Louilicious Continue reading “Frankofil kagefest”

Fræk frangipane

Mandler, sukker, æg og smør i en ualmindelig syndig og ret kæk symfoni – det er lækkert, det er sødt og så fungerer det aldeles glimrende hele året rundt! En fræk frangipane kan laves med alverdens frugter. Jeg havde ingen friske frugter. Til gengæld præserverede jeg de her abrikoser for et par måneder siden – de gemte stadig på sommerens sidste solstråler. Frangipane & preserved abricots

Uhj det var syndigt godt!

Og nu til noget helt nyt: En reel opskrift! What! Continue reading “Fræk frangipane”

Hip hip hurraaa med sne på

Så fyldte Louilicious.com 1 helt år! Der er sket usandsynligt meget i det forgangne år. Der er lavet en masse lækkerier i det bette kreative værksted, som jo er mit Vesterbroske køkken med det kærlige røde gulv. Billederne på siden har udviklet sig fra at være -og lad mig bare sige det som det er: ret ækle og intetsigende, til at sprudle af saft, kraft og kærlighed! Og fordi det nu er en ganske særlig fødselsdag, serverede jeg en særligt lækker kage: en klassisk chokolade fondant! Den er lille men kraftig, den er hård men blød og så er det da uden tvivl den bedste fødselsdags kage man kan forestille sig! For at friske den tunge chokolade lidt op, kom der en fin citron-sne til. For at lave sne, skal du have fat i malto (mere info om dette geniale pulver følger på et andet tidspunkt). Det var friskt og lækkert og meget kærligt! I dagens anledning har jeg sågar lagt en opskrift ind på denne fabelagtige kage! Glædelig fødselsdag!

60gr usaltet smør + lidt til formene; 1 spsk kakao; 60gr chokolade med et højt kakao indhold; 1 æg + 1 blomme (husk nu, at de skal være pasteuriserede, med mindre du føler dig ekstra vovet); 60gr sukker; 1 spsk hvedemel

1: forvarm krematoriet til 200 og smør dine forme med blødt smør og drys med kakao (hæld den sidste kakao væk, så den blot hænger fast i smørret)

2: over et vandbad smelter du smør og choko.

3: mens din choko smelter sammen med smørret, pisker du æg + blomme + sukker til en let og luftig masse. Fold chokoladen+smør i og til sidst folder du melet i.

4: over i de smurte forme og 9-11min i krematoriet. Server med det samme!